Parallel proces - Parallel process
Parallel proces er et fænomen, der er noteret mellem terapeut og vejleder, hvor terapeuten genskaber eller paralleller klientens problemer ved at forholde sig til vejlederen. Klientens overførsel og terapeutens modoverførsel vises således igen i spejlet af terapeut / vejlederforholdet.
Oprindelser og natur
Opmærksomheden på parallelprocessen dukkede først op i halvfemserne. Processen blev betegnet som refleksion af Harold Searles i 1955, og to år senere brugte T. Hora (1957) først den egentlige betegnelse parallelproces - understreger, at den var forankret i en ubevidst identifikation med klienten / patienten, der kunne udvide til tonefald og adfærd. Vejlederen vedtager således terapiens centrale problem i tilsynet, og åbner muligvis en indeslutningsproces og en løsning, først af vejlederen og derefter af terapeuten.
Alternativt kan vejlederens egen modforflytning aktiveres i den parallelle proces, så den reflekteres efter tur mellem vejleder og konsulent, eller tilbage til den originale patient / hjælper-dyad. Selv da kan omhyggelig undersøgelse af materialet dog stadig belyse den originale terapeutiske vanskelighed, som det afspejles i den parallelle situation.
Se også
Referencer
Yderligere læsning
- HF Searles, "Den informative værdi af vejlederens følelsesmæssige oplevelse" Psykiatri (1955) 18: 135-146.
- MJG Doehrman, "Parallelle processer i tilsyn og psykoterapi" Bulletin af Menningerklinikken (1976) 40: 3-104
- HK Gedimer "parallelismefænomenet i psykoanalyse og tilsyn" Psychoanalytic Quarterly (1980) 49: 234-255
