Biomasse er den samlede masse af dyr, planter og andre levende organismer i et område. Den måles som masse (tørvægt) pr. arealenhed, fx i kg pr. m2, eller i energienheder, fx kJ pr. m2.
I dag benyttes ordet biomasse også om ikke-fossile brændsler.
Det sker
Første skoledag
Mandag den 10. august vender folkeskolens elever tilbage fra sommerferie. Det er samtidig første skoledag for flere end 60.000 nye elever i børneklassen.
Tiger
En sibirisk tiger, også kendt som amurtiger, er blevet udsat i Kasakhstan. Tigeren har hidtil været uddød i landet i 70 år, men Kasakhstan ønsker at genetablere arten.
Ceuta
Folketinget er den 12. august hasteindkaldt til debat om migrationsbølgen, der ramte den spanske enklave Ceuta i Marokko den 30. juli.
Kommentarer (6)
skrev Jens Folke
Dagens quiz fortæller at planter udgør 99% af jordens biomasse, men planter og alger er ikke i samme biologiske rige, selv om begge kan lave fotosyntese, ligesom svampe heller ikke er planter.
skrev Jens Folke
At 99% er autotrofe er heller ikke korrekt. Alene bakterier skulle udgøre 13-15%, hvoraf cyanobakterier kun er en mindre del. Svampe skulle udgøre omkring 2%.
Artiklen trænger til en kritisk gennemgang, hvor der skelnes mere klart mellem de forskellige biologiske riger.
svarede Søren Laurentius Nielsen
Kære Jens Folke:
Tak for dine kommentarer. jeg har nu opdateret artiklen om biomasse med nyere tal, der også rummer en bedre opdeling mellem forskellige taksonomiske grupper. Bemærk dog at flercellede alger inkluderes i planter og at der ikke er selvstændige tal for cyanobakterier.
skrev Jens Folke
Kære Søren
Fint med opdateringen, men ...
Der er ca. 1 milliard år imellem at rød og grønalger udvikledes fra cyanobakterier, der blev til grønkorn og til planteriget opstod for ≈450 millioner år siden. Aht. brugernes bevidstgørelse om, at rød, grøn og brunalger ikke er planter, og at svampe heller ikke er det, var det måske godt, hvis det blev opgjort selvstændigt - hvis der altså er data til det?
svarede Søren Laurentius Nielsen
Kære Jens Folke:
Nej, der er næppe data til at foretage en så fintmasket opgørelse som du kunne ønske.
Hvad angår plante/alge taksonomien, så ses der den dag i dag taksonomiske systemer i brug hvor makroalgerne (tang) henføres til planteriget, mens mikroalger regnes som hørende til protistriget. Den angivne reference af Bar-On et al. går ikke i detaljer med hvad de regner for planter, men jeg mistænker (ud fra sammenhængen) at de refererer til netop et system, hvor makroalger/tang regnes som planter og mikroalger som protister. De understreger dog at det er de træagtige landplanter, der udgør langt den største del af plantebiomassen.
Mere nutidige taksonomiske systemer grupperer rødalgerne med grønalgerne og de højere planter i "Archeaplastida", mens brunalger grupperes med fx kiselalger, gulalger og andre i "Stramenophila".
Det - synes jeg - ville dog være at gå for vidt at redegøre for det i en artikel om biomasse.
svarede Jens Folke
Måske så et link til en taksonomisk artikel?
Er det ikke korrekt, at sedimentation i havet er den vigtigste mekanisme til at tage CO2 fra menneskeskabt afbrænding af olie og kul ud af biobalancen (fx carbonater fra mikroplankton og skaldyr som muslinger o.lign.)? En skov i balance er vel i bedste fald neutral (der ophobes lige så meget, som der nedbrydes). Så skovrejsning på lavbundsjorde et en kortsigtet løsning, med mindre træernes fældes og tømmeret bruges i en længere årrække, så det ikke nedbrydes?
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.