Størstedelen af Chiles befolkning er mestizer, som er efterkommere af landets oprindelige befolkning og europæere, fortrinsvis spaniere.
Flere af de europæiske indvandrergrupper kan stadig findes i etnisk koncentrerede samfund. Syd for floden Bío-Bío slog tyske, franske, italienske og schweiziske småbønder sig ned i midten af 1800-tallet, og det er ikke ualmindeligt at høre tysk på gaden i byer som Valdivia, Osorno, Puerto Varas og Puerto Montt, hvor der lever ca. 50.000 efterkommere af tyske indvandrere.
I slutningen af 1800-tallet bosatte serbiske, kroatiske og britiske emigranter sig i landets sydlige provinser, hvor de slog sig på fåreavl. Det spanske element er dog helt fremherskende, og spansk er nationalsprog.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.