Fansub - Fansub
| Del af en serie om |
| Oversættelse |
|---|
 |
| Typer |
| Teori |
| Teknologier |
| Lokalisering |
| Institutionelle |
| relaterede emner |
En fansub (forkortelse for fan-subtitled ) er en version af en udenlandsk film eller et udenlandsk tv-program , typisk anime eller dorama, der er blevet oversat af fans (i modsætning til en officielt licenseret oversættelse udført af betalte fagfolk ) og undertitlet til et sprog normalt andet end originalens.
Behandle
Praksis med at lave fansubs kaldes fansubbing og udføres af et fansubber. Fansubber danner typisk grupper for at opdele arbejdet. Det første distributionsmedium af fansubbed -materiale var VHS- og Betamax -bånd.
Tidlige fansubs blev produceret ved hjælp af analogt videoredigeringsudstyr. Først blev der hentet en kopi af det originale kildemateriale eller rå, oftest fra en kommerciel laserdisk . VHS -bånd eller endda en hjemmelavet optagelse kunne også bruges, men ville producere et færdigt produkt af lavere kvalitet. Dialogen blev derefter oversat til et script, der derefter blev timet til at matche dialogen og typografien til udseende. De to mest populære programmer, der blev brugt i processen, var JACOsub til Commodore Amiga og Substation Alpha til Microsoft Windows .
Det næste trin var at producere en eller flere mestre, en kopi i høj kvalitet af den færdige fansub, hvorfra der kunne laves mange distributionskopier. Fansubberen ville afspille den rå video via en computer udstyret med en genlock for at generere underteksterne og derefter overlejre dem på råsignalet . Den hardware, der oftest blev brugt, var en Amiga -computer, da de fleste professionelle genlocks var uoverkommeligt dyre. Det endelige output af arrangementet blev derefter registreret. Mesteren blev oftest optaget på S-VHS- bånd i et forsøg på at maksimere kvaliteten, selvom nogle fansubber brugte den billigere VHS eller Beta. Når den var afsluttet, blev hovedkopien sendt til en distributør.
Digisubs
Internettet giver mulighed for stærkt samarbejdende fansubbing, og hvert medlem af et fansub -team kan kun udføre en opgave. Online fansubbing -fællesskaber som DameDesuYo er i stand til at frigive en fuldt undertekstfuld episode (herunder omfattende karaoke med oversættelse, kana og kanji til sange samt yderligere bemærkninger og oversættelser af tegn) inden for 24 timer efter en episods debut i Japan.
Produktionen af en fansub begynder typisk med at få den kildevideo uden indhold, der kaldes en "rå", der typisk kommer fra dvd'er, VHS-bånd, tv-udsendelser, peer-to-peer- netværk og direkte fra japansk-baserede kontakter. Derefter ser en oversætter videoen og producerer en tidsstemplet tekstfil af manuskriptet med alle relevante noter. Den samme serie eller episode kan være undertekst af flere grupper med uafhængige oversættelser af varierende kvalitet. Fansub -grupper oversætter nogle gange andre allerede oversatte fansubs, der er mere modtagelige for flere fejl. Oversat tekst tildeles start- og sluttider i en proces kendt som timing for at sikre, at undertekster vises, når dialogen tales og forsvinder med stilheden. En redaktør og en oversættelseskontrol læste scriptet igennem for at sikre, at engelsk er naturligt og sammenhængende, mens det stadig bevarer den oprindelige betydning. En maskinskriver og derefter optræden til dialogen, skilte, oversætternotater osv. Derefter udfører grupper kvalitetskontrol for at fange eventuelle sidste fejl.
Kodere tager derefter scriptfilen og opretter en enkelt undertekstvideofil, der ofte sigter mod en målfilstørrelse eller videokvalitet. "Hårde" undertekster eller hårde undertekster er kodet ind i optagelserne og bliver dermed svære at fjerne fra videoen uden at miste videokvaliteten. "Bløde" undertekster eller bløde undertekster er undertekster, der anvendes på afspilningstid fra en undertekstdatafil, enten blandet direkte i videofilen (.mkv, .ogm osv.) Eller i en separat fil (.ssa, .srt, etc.). Bløde subs kan også gengives ved højere opløsninger, hvilket kan gøre det lettere at læse, hvis seeren skalerer filen, men også er vanskeligere at blande sig i videoen (f.eks. Roteret tekst/tekst i bevægelse). Hårde subs har traditionelt været mere populære end softsubs på grund af mangel på spillerstøtte og bekymringer over plagiat, men de fleste fansub -grupper udgiver nu en softsub -version af deres udgivelser.
Den resulterende fansub er en digital videofil og kan distribueres via CD , DVD , DDL , P2P software og ved fildeling bots på IRC og også FTP . Distributionen håndteres normalt af et distributionsteam, eller "distro" -team, sammensat af en eller flere personer med en server eller meget høj uploadhastighed.
Historie
Pre-fansubs (før 1970'erne)
Den første dokumenterede japanske animation, der blev distribueret i USA, var The Tale of the White Serpent, der blev sendt den 15. marts 1961. Indtil sidst i 1970'erne var japanske tv -stationers udsendelser rettet eksklusivt til helt små børn. Kort efter udgivelsen af videokassetteoptagere i november 1975 begyndte anime efter Astro Boy at sprede sig i hele USA. I marts 1976 tv-stationer i USA begyndte at sende super robot shows som Getter Robo , og på grund af tilgængeligheden af videobåndoptagere, kunne fans optage disse shows for at vise til deres venner. Fred Patten beskriver sin første eksponering for anime i Los Angeles Science Fiction Society (LASFS) i 1976, da han mødte en anden fan, der var en tidlig bruger af Sonys betamax -teknologi. I maj 1977 grundlagde han og en gruppe fans den første anime -klub i USA, Cartoon/Fantasy Organization (C/FO).
I november 1977 begyndte C/FO at svare med andre japanske animationsfans i hele landet, og fordi distributionen af shows på tværs af USA var forskellig baseret på placering, begyndte fans at handle bånd af shows, de manglede mellem hinanden. På det tidspunkt bevarede mange LASFS -medlemmer kontakten med medlemmer rundt om i verden, og dermed begyndte C/FO -medlemmer at udveksle videoer med fans i Japan, typisk amerikansk militærpersonale, der ønskede Star Trek og Battlestar Galactica . Heldigvis kunne shows fra enten USA eller Japan afspilles i begge regioner, da begge brugte NTSC -formatet til udsendelse. Disse shows blev ikke oversat, men japanske animationer forblev enkle nok til, at den gennemsnitlige seer udelukkende kunne skelne plottet fra det visuelle. I 1979 var fans og klubber af japansk animation begyndt at adskille sig fra science fiction -bevægelsen og begyndte at henvise til de medier, de så som anime.
I hele denne periode blev det anset for socialt acceptabelt at screene anime for et publikum uden samtykke, da få virksomheder havde amerikanske kontorer, og af de få, der gjorde det, var svaret altid "nej". Japanske virksomheder gjorde det klart, at de kendte fans i USA, der engagerede sig i uautoriseret distribution og screening, men vidste, at fans ikke tjente. Japanske virksomheder bad fans om at hjælpe dem med at offentliggøre, for eksempel bad Toei Animation C/FO om at hjælpe det med noget marketingundersøgelse i San Diego Comic-Con . Fra 1978 forsøgte japanske virksomheder at oprette deres egne amerikanske divisioner; dog med undtagelse af filmen The Sea Prince and the Fire Child, der havde licens til RCA/Columbia Pictures Home Video, indså de, at de ikke ville lykkes på det amerikanske marked, og den sidste amerikanske anime -filial lukkede i 1982.
Vækst i anime fanklubber (1980'erne)
Efter at anime -virksomheder trak sig ud af USA i 1982, var der ikke længere juridiske eller moralske kræfter til at afskrække fans fra at kopiere og distribuere bånd indbyrdes. Fra slutningen af 1970'erne til slutningen af 1980'erne begyndte klubber at udvide til at have kapitler i andre byer og voksede til at blive af national og international skala. Efterhånden som fandomen voksede, begyndte fans at opleve ideologiske konflikter som om de skulle beholde fandom -nichen eller ej. Den visuelle kvalitet af bånd begyndte at forringes, da fans lavede kopier af kopier; i begyndelsen af 1980'erne rapporterede nogle C/FO -medlemmer bånd i deres 15. til 20. generation, der var af ekstremt dårlig kvalitet. I midten til slutningen af 1980'erne begyndte fans at lave hæfter, der indeholder den oversatte dialog for hele film (typisk $ 2-3 for at dække omkostninger) og anime-fokuserede blade.
På trods af adskillige forsøg mislykkes enhver bestræbelse på at overbevise amerikanske virksomheder til at licensere japansk animation med undtagelse af en håndfuld virksomheder, der havde til hensigt at "udskære" enhver serie, der omskriver dem til små tegnefilm. Sean Leonard udtaler, at underholdningsledere på det tidspunkt fejlagtigt antog, at anime var tegnefilm, derfor skal markedsføres til små børn; endvidere var japanske animerede dramaer og lignende alt for voldelige og komplekse i plot for børn. Leonard udtaler, at det mest berygtede eksempel var oversættelsen af Warriors of the Wind udgivet i USA i 1985, der efterlod dets skabere Hayao Miyazaki og Isao Takahata forfærdet; Takahata udbrød licensering Nausicaä var en kæmpe fejl, og ingen yderligere Studio Ghibli -producerede film ville blive licenseret internationalt. Disse redigeringer var dog ikke værre end de fleste andre ikke-Disney-animationsfilm, der var tilgængelige i USA. Fans, der fik de japanske originaler fra Nausicaä, blev inspireret til at organisere en anime -tur til Tokyo i 1986 for at se Miyazakis Laputa: Castle in the Sky og vartegn i anime.
Carl Macek spillede en central rolle i skabelsen af en central bølge af anime fans. Macek drev en specialbutik om tegneserier og filmmemorabilia. Efter at have hjulpet med markedsføring og promovering af Heavy Metal og den seneste etablering af et nærliggende C/FO -kapitel, begyndte han at undersøge japansk animation og importerede japanske cels, der blev kendt som en japansk animationsspecialist. Harmony Gold kontaktede ham derefter, da de havde erhvervet internationale licenser til flere serier, planlagde at distribuere i Latinamerika, Europa og USA og hentede hans hjælp til det amerikanske marked. Efter at Macek havde bemærket deres valg af Macross og lignende science fiction -serier, fik Macek Harmony Golds godkendelse til at udgive en anime, hvis han kunne redigere tre serier sammen til det, de navngav, Robotech . Macek gik til science fiction-konventioner for at promovere serien og opdagede den voksende kultinteresse blandt unge og unge voksne, i modsætning til antagelsen om et udelukkende levedygtigt børnemålrettet marked. Macek redigerer Macross , Southern Cross og Genesis Climber MOSPEADA sammen til Robotech og får en bragende kommerciel succes, der giver ham stor berygtelse i fansamfundet . Leonard beskriver, at den var mere tro mod den originale serie end nogen anden kommerciel succes på det tidspunkt, da den inkluderede centrale elementer som den første kærlighedstrekant på både japansk og amerikansk animeret fjernsyn.
C/FO var på sit højeste mellem 1985 og 1989 med over tre dusin kapitler i hele USA. John Renault var med til at lede C/FO -kapitlet i Japan og spillede en nøglerolle i hele fansub -historien på grund af hans evne med japanere, anime -branchekontakter og militær baggrund. Renault hjalp med at udveksle råvarer fra Japan, skrev informative artikler om produktion, oversatte hæfter, introducerede militære teknikker til anime -distribution, gav plot -synopser, der viste sig at være uvurderlige for at se japansk kun anime. Fanfordeling gennem C/FO's indsats, især C/FO Rising Sun, forsøgte at holde anime fri, men holde anime kontrolleret inden for C/FO -organisationen for at fremme japansk animation. Bootlegging på det tidspunkt var økonomisk umuligt. Men en voksende skel i fandom mellem "haves" og "have-nots" begrænset adgang til anime som en funktion af, hvem du kendte. I 1989 begyndte medlemmerne at beskylde Patten for illoyalitet for at have skrevet artikler til almindelige blade snarere end for altid bagefter C/FO -fanzine. Men Patten mente, at han ved at skrive til populære blade fremmer deres sag om at proselytisere og promovere anime. Uden nogen klar successionsrute efterladt, efter at Patten trådte tilbage, begyndte C/FO at bryde sammen og til sidst ophørte med at eksistere som et konglomerat i juli 1989.
Tidlige fansubs (1980'erne)
Den første kendte fansub, der blev dokumenteret ved Rising Sun -kapitlet i C/FO, var i 1986 af en Lupin III -episode produceret på Commodore Amiga , hvilket markerede introduktionen af formlen for processen med fansubbing. Fansubbing var imidlertid ekstremt dyrt på dette tidspunkt (i størrelsesordenen $ 4000 i 1986 og over hundrede timer). Der var et par ventures i tekstning i slutningen af 1980'erne; Leonard betegner fansuben i de to første afsnit af Ranma ½ i maj 1989 som den tidligste, bredt distribuerede fansub.
Distribution og afspilning (1990'erne, begyndelsen af 2000'erne)
I slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne blev fansubs i elektronisk form primært distribueret som VHS- og Beta-bånd: via mail-cd'er. Mange fans havde ikke højhastighedsinternet og kunne ikke downloade store filer. Mange af de tidlige digitale fansubs var lavet af almindelige båndsubs.
I midten af 2000'erne blev de fleste fansubs distribueret via IRC-kanaler, filhostingtjenester og BitTorrent. I de senere år har de fleste grupper skiftet fra at bruge IRC til primært at være BitTorrent. BitTorrent -trackere dedikeret til anime fansub -udgivelser giver fans mulighed for let at finde de nyeste udgivelser, og individuelle fansub -grupper bruger ofte deres egne websteder til at informere fans om nye udgivelser. På grund af en næsten fuldstændig vægt på CD-R og DVD-R distribution følges filstørrelsesstandarder sjældnere.
Juridiske og etiske spørgsmål
Hye-Kyung Lee, en foredragsholder ved King's College London , udtaler, at anime fansubber legemliggør de generelle egenskaber ved fans beskrevet af John Fiske; fansubber er motiveret af en stærk kærlighed til anime, hengivenhed til at dele den med andre fans, følelsen af fællesskabsinteraktion med deres seere, at arbejde sammen som medlem af en gruppe og et stærkt ønske om at støtte den lokale animationsindustri ved at fremme anime -kultur og udvidelse af animes tilgængelighed. Lee beskriver fansubbers som involveret i produktive aktiviteter, der forbedrer deres viden om anime og forbedrer deres færdigheder, der kulminerer i et slutprodukt. Målet med den første anime -klub, Cartoon Fantasy Organization, og dens efterfølgende kapitler var at proselytisere og promovere anime. Sean Leonard og Lee er enige om, at uden fanefordeling, der begyndte i 1976 indtil fansubbing 1993, ville animeindustrien ikke tage fart, som den gjorde i 1990'erne. Nogle virksomheder som Protoculture Addicts med sit titelmagasin og Viz Media with Animerica hentede deres oprindelse fra anime -klubbens fanziner i fansubs tidlige historie.
Intellektuel ejendomsadvokat Jordan Hatcher placerer fansubs på grænsen mellem den ønskelige dojinshi fankultur og den "massive onlinefilhandel, der er så ødelagt af optagelses- og filmindustrien ". Juridisk forsker Lawrence Lessig udtaler, at genopbygning af kultur-remix-er nødvendig for kulturel vækst og peger på doujinshi i Japan som et eksempel på, hvordan tilladelse til flere remix kan bidrage til en pulserende kulturindustri. Hatcher siger imidlertid, at fansubs ikke matcher denne type remix, fordi deres mål er at forblive tro mod originalen. Endvidere udtaler Hatcher, at fansubs konkurrerer med det originale kulturprodukt, da de har potentiale til at erstatte markedets behov for officielle oversættelser og dermed ligne debatten om peer-to-peer -filhandel.
Hatcher udtaler, at ophavsretsloven ikke godkender fansubs. Den Bernerkonventionen , international traktat om ophavsret, hedder det, at dens underskrivere, inklusive Japan-tilskud forfattere eneret til oversættelse. Hatcher udtaler, at fansubs "potentielt" kunne være lovlige i Japan i betragtning af Japans nationale ophavsretlige love, selvom fansubs målgruppe er det ikke-japanske marked. Hatcher udtaler imidlertid, at ophavsretsloven i USA - referencerammen for de fleste onlinediskussioner om fansub -lovlighed - opfatter oversættelser som afledte, og fansubs krænker forfatterens ret til at forberede afledte værker og til gengivelse ved at kopiere originalt kildemateriale.
Lee beskriver en uudtalt regel i fan -samfundet: "når anime var licenseret, skulle fansubbed -versionen ikke længere blive cirkuleret". Som et resultat betragter mange fansubber sig ikke som pirater. Op til slutningen af 1980'erne var fans for det meste ude af stand til at skaffe anime på officielle måder, og de få anime, der havde licens, blev omskrevet til en meget lavere kvalitet, der endda forargede de japanske skabere. Fans som Fred Patten forsøgte at indhente officielt samtykke; ingen serier viste sig imidlertid virkelig kommercielt succesrige. Indtil engang efter 1989, hvor tekstning blev overkommelig, hvilket signalerede stigningen i både fansubbing og den hjemlige industri, var bootlegging ikke økonomisk muligt. Sean Leonard adskiller fansubs fra bootlegs som fansubs efter den uudtalte regel i fansamfundet med det formål at promovere anime, mens bootlegs sigter mod at tjene penge. Mange fansubs begyndte at inkludere en "Dette er en gratis fansub: ikke til salg, leje eller auktion" -meddelelse som et svar til bootleggere og ville tilskynde seerne til at købe officielle kopier. Anime Expo i 1993 var første gang, at de amerikanske industrirepræsentanter begyndte at tale mere offentligt om allerede eksisterende kopier, der spiste overskud. For tidlige fansubs på grund af den forværrede karakter af kopiering af VHS -bånd ville officielle udgivelser være langt bedre med hensyn til visuel kvalitet, og der ville derfor ikke være nogen konkurrence mellem fansubs og officielle udgivelser.
Men med den digitale tidsalder i begyndelsen af 2000 blev hvert trin i fansubbingsprocessen lettere og billigere med en dramatisk forbedring af fansubs visuelle standarder. Lee beskrev engelske fansubbing som hurtigt blevet globaliseret gennem årene med hensyn til seertal. Lee udtaler, at det var fremkomsten af peer-to-peer fildelingssoftware BitTorrent, der "satte fansubbing på kortet internationalt". Lee udtaler, at mens andre sprogsamfund eksisterer, har det engelske sprogsubsubing -fællesskab det største træk. Amerikanske udgivere fandt traditionelt fansubbing nyttigt til at teste efterspørgsel og udvide deres fanbase, hvorimod japanske forlag behandler fansubbing som noget fjernt og ubetydeligt. Lee udtaler, at nogle japanske producenter endda roser fansubbers indsats for at promovere deres arbejde i udlandet. Men ved begyndelsen af det nye årtusinde i lyset af fansens krav om større umiddelbarhed, tidsmæssig og rumlig forskel i oversøiske licenser, engelsk som det internationalt foretrukne medium for fansubs og det stadig mere globaliserede medlemskab af det engelske fansubbingsamfund er fansubbing -grupper bliver mindre og mindre villig til at følge den uudtalte regel. Nogle fansubbers oplyser, at de ikke ønsker at opgive resten af verden, fordi nogen købte region 1 -licensen.
Fansens holdninger ser også ud til at have ændret sig. Med en lavere adgangsbarriere kan selv de mindst dedikerede se anime med et par klik. Nyere fans synes også mindre villige til at købe eller indsamle dvd'er. Derfor har animeindustriens syn på fansubbing ændret sig. Amerikanske virksomheder er begyndt at bebrejde fansubbers for faldet i DVD -salget.
Henry Jenkins udtaler, at fansubbing har en positiv indvirkning på animeindustrien gennem sin funktion som omtale. Men da internettet voksede i tilgængelighed og hastighed, kunne fansub -grupper nemt hoste og distribuere fansubs online. Fremkomsten af BitTorrent i modsætning til IRC er blevet peget på som en vigtig ingrediens i den aktuelle fansubbing -scene. Det er blevet hævdet, at dette fik fans til at ignorere officielle udgivelser helt, og nogle websteder begyndte at opkræve for lettere downloadingshastigheder. Mange anime -shows debuterer uden for Japans kyster i elektronisk format, og det er sjældent, at en populær anime vil gå uden fansubs.
På grund af 4Kids 'tunge redigering af deres ejendomme og afslag på at frigive uberørte versioner på DVD, fortsætter nogle fansubbing-grupper med at undertekse og frigive populære shows, der ejes af virksomheden, såsom Tokyo Mew Mew , One Piece og Yu-Gi-Oh! . 4Kids forsøgte en ubeskåret tosproget frigivelse af Shaman King og Yu-Gi-Oh i midten af 2000'erne og frigav en håndfuld bind af hver titel i formatet, men i et interview med ANN sagde Alfred Kahn, at "markedet for dem er bare ikke er ikke så stor som den til den udskårne version, "og påpegede, at deres salg muligvis ikke havde opfyldt 4Kids behov eller forventninger til at fortsætte dem.
Tidligere markedsreaktioner har vist, at tiden måske er bedre brugt på at anmode 4Kids om en tosproget udgivelse og støtte den uklippede frigivelse af tidligere 4Kids -licenser som One Piece , for at vise dem, at der er et marked for sådanne titler. Et ældre eksempel er Sailor Moon , som oprindeligt blev licenseret af DiC . Efter at fanernes efterspørgsel viste, at der var et marked for titlen, uklippede, uredigerede versioner af showet, og Pioneer med succes udgav Sailor Moon Movies i et undertekst -VHS -format i 1999, efterfulgt af dubbede versioner og tosprogede dvd'er. Dette blev hurtigt efterfulgt af udgivelsen af Sailor Moon S og Sailor Moon Supers , som begge modtog komplette uredigerede udgivelser på VHS og DVD fra Geneon . I 2003 dukkede de kommercielle undertekster fra de to første sæsoner ud, udgivet af ADV Films under licens af DIC, der næsten fuldførte den uklippede udgivelse, som mange fans aldrig troede ville være mulig (Før Viz Media opnåede licensen, den sidste sæson af originalen Sailor Moon -serien "Sailor Stars" blev ikke udgivet kommercielt i USA.).
Der er en overbevisning blandt nogle fans om, at der eksisterer en "usagt aftale" mellem fansubberne og japanske ophavsretsindehavere om, at fansubs hjælper med at promovere et produkt. Steve Kleckner fra Tokyopop bemærkede:
Helt ærligt synes jeg, det er lidt smigrende, ikke truende [...] For at være ærlig, tror jeg, at hvis musikindustrien havde brugt downloading og fildeling ordentligt, ville det have øget deres forretning, ikke spist i det. Og hej, hvis du får 2.000 fans, der siger, at de vil have en bog, du aldrig har hørt om, ja, du skal gå ud og hente den. "
Denne tro blev udfordret, da Media Factory i december 2004 , selv en japansk indehaver af ophavsretten, direkte anmodede om, at dens værker blev fjernet fra downloadsider, og siden da har mange andre virksomheder som Nippon TV fulgt trop i kølvandet på fansubs udseende på YouTube .
For nylig blev et par titler som Street Fighter Alpha: Generations forudlicenseret, hvilket betyder, at de blev udgivet samtidigt i Japan og Nordamerika, i et forsøg på at negere behovet for fansubs. Der forekommer dog stadig nogle fansubbing af sådanne titler, da nogle mennesker foretrækker fansubs frem for kommercielle udgivelser.
Fansub -modstandere hævder, at japanske licensgivere angiveligt er blevet utilfredse med fansubbers, fordi den lette adgang, som deres værker opnås med, er begyndt at påvirke udenlandske licenstageres villighed til at licensere en serie, hvilket det vestlige marked viser et kraftigt fald i nye opkøb i 2005. De foreslår også, at anime -fans i Japan angiveligt er begyndt at henvende sig til engelske fansubs, der ofte vises dage efter et showes udgivelse, hvilket påvirker salget på deres hjemmemarked. Faktisk har japanske virksomheder slået sig sammen for at danne JASRAC, et rettighedshaveres rettighedsfirma, som ofte har taget YouTube til opgave med at levere indhold, som indenlandske japanske seere ofte bruger, herunder fansubs, som det ses på deres officielle websted. En voksende anti-fansub holdning er blevet indtaget af amerikanske distributører, som det ses i Geneon og ADVs kommentarer i State of Industry Panel i Anime Boston, samt de seneste kommentarer fra Matt Greenfield fra ADV Films på Anime Central:
- "Svar på et fanspørgsmål om, hvordan ADV opfatter truslen og udfordringen fra fansubbers, svarede Matt, at selvom fantekstning skader industrien både i USA og i Japan, 'skal industrien lære og tilpasse sig ny teknologi og må finde måder at omgå det på. '"
Sagsanlæg
I 1999 sendte Ryuta Shiiki, en tidligere repræsentant for SPE Visual Works Inc. et brev til en fansub -distributionsgruppe for at fjerne de ulovlige kopier af anime Rurouni Kenshin , fordi et firma, der var interesseret i rettighederne til den nævnte serie, underrettede japanerne virksomhed om ulovlig distribution af den. Gruppen efterkom, og serien blev trukket fra distribution. Dette er den første retssag via et brev om ophør og ophør mod en fansub i USA.
I 2002 sendte Hideaki Hatta, præsident for Kyoto Animation , et brev til en fansub -gruppe, der bad om at stoppe ulovlig distribution af anime OAV Munto . Fansub -gruppen overholdt, og distributionen stoppede. Dette er den første retssag via et brev om ophør og ophør mod fansudsendelse af en anime-titel, der ikke er tilgængelig uden for Japan. Men senere blev det bekræftet, at Central Park Media licenserede titlen i USA.
I 2003 var en fansubbing-gruppe kendt som Anime Junkies involveret i en konflikt med licensgiveren og medproducenten af Ninja Scroll TV , Urban Vision leverede endda banen til Madhouse for at oprette serien. Urban Vision sendte et brev og bad Anime Junkies om at stoppe med at være vært for det licenserede materiale, men Anime Junkies efterkom ikke anmodningen og reagerede negativt på Urban Vision. Christopher Macdonald, en redaktør på Anime News Network , fremhævede etikkoden for fansubbing -samfundet og bad om, at fans ikke understøtter Anime Junkies som følge af deres handlinger.
Den 7. december 2004 sendte et advokatfirma i Tokyo , der repræsenterede Media Factory, breve og e-mails til anime BitTorrent- biblioteket AnimeSuki og fansub-grupper Lunar Anime og Wannabe Fansubs, hvor de anmodede om at standse fansubbing og vært for alle nuværende og fremtidige fansubbing-produktioner. AnimeSuki og Lunar Anime overholdt, og kort efter fulgte andre fansub -grupper som Solar og Shining Fansubs trop. På trods af anmodningen fortsatte Wannabe Fansubs og en håndfuld andre fansubbing -grupper med at producere fansubs af MFI -anime -serier.
Den 27. juli 2006 sendte den juridiske afdeling, der repræsenterede det spanske anime-selskab Selecta Visión, et ophør-og-desist-brev til anime BitTorrent og fansubbing-stedet Frozen-Layer med anmodning om standsning af fansubbing og udgivelse af alle nuværende og tidligere anime licenseret af virksomheden. Ejeren overholdt og fastslog indtil 2013, at al licenseret anime i Spanien blev forbudt fra stedet, uanset licensens status.
I Singapore har anime -distributøren Odex aktivt sporet og sendt juridiske trusler mod internetbrugere i Singapore siden 2007. Disse brugere har angiveligt downloadet fansubbed anime via BitTorrent -protokollen. Domstolsordre til internetudbydere om at afsløre abonnenters personlige oplysninger er blevet dømt til fordel for Odex, hvilket har ført til, at flere downloadere modtager juridiske trusler fra Odex og efterfølgende forfølger udenretslige forlig for mindst S $ 3.000 (US $ 2.000) pr. Person, den yngste person er kun 9 år gammel. Disse handlinger blev betragtet som kontroversielle af det lokale anime-samfund og har tiltrukket kritik mod virksomheden, da de af fans opfattes som hårdhændede.
Den 18. maj 2007 rapporterede Anime News Network , at politiet i Polen og Tyskland beslaglagde fansubbingsiden Napisy.org anholdt mindst 9 personer, der var relateret til det. Disse razziaer blev orkestreret af det polske samfund for fonografisk industri (ZPAV), en kollektiv rettighedsorganisation, og tyske myndigheder lukkede stedet, der blev hostet på servere i denne jurisdiktion. I maj 2013 blev denne sag afsluttet, da anklagere besluttede at droppe anklagerne på grund af de tiltaltes uvidenhed om ulovligheden af deres handlinger. Siden Napisy.org er i øjeblikket lukket, og det viser websteder for at se juridisk indhold.
Den 19. maj 2007 sendte den spanske organisation Federación Anti Piratería (FAP) en ophør-og-ophør mod webstedet Wikisubtitles.net og deres webstedsudbyder Bluehost og anmodede om lukning af stedet, da ejerne tjente på indholdet af andre , krænker ophavsretslovene. Webmasteren overholdt, og siden blev lukket. Webmasteren offentliggjorde dog webstedets kildekode. Siden da dukkede websteder som Addic7ed, Subtitulos.es og Wikisubs op ved hjælp af Wikisubtitles kildekode.
Den 9. juli 2013 beslaglagde det svenske ophavsretshåndhævende agentur Intrångsundersökning serverne til det svenske og engelske websted Undertexter.se, et websted, der indeholdt fansub -scripts til flere film og serier. I 2016 blev ejeren af webstedet, Eugen Archy tiltalt for overtrædelse af den svenske ophavsretslov og blev fundet skyldig i krænkelse af ophavsretten, og Attunda District Court dømte ham til prøvetid. Derudover skal han betale 217.000 svenske kroner ($ 27.000), som vil blive taget fra reklame- og donationsindtægterne, han indsamlede via webstedet.
Den 21. september 2016 anholdt Kyoto præfekturpoliti i Japan to kinesiske virksomhedsarbejdere, Liang Wang og Wangyi Yang, onsdag mistænkt for at have overtrådt den japanske ophavsretslov ved at uploade anime -serien The Heroic Legend of Arslan: Dust Storm Dance and Fate /kaleid liner Prisma Illya Drei !! med kinesiske undertekster. Begge mistænkte indrømmede tiltalen, og Yang hævdede at være medlem af en kinesisk fansubbing -gruppe. Dette blev den første kendte retssag mod fansubbing i Japan.
Den 27. oktober 2016 anholdt Kyoto præfekturpoliti to kinesere i sigtelse for overtrædelse af den japanske lov om ophavsret. De to mistænkte var begge placeret i Tokyo. Den første mistænkte er en 29-årig mand, der bor i Edogawa-afdelingen. Den anden mistænkte er en 23-årig mandlig universitetsstuderende. Ifølge politiet er den første mistænkte anklaget for at fansubbe episoder af anime Saki: The Nationals på kinesisk og uploade afsnittene med undertekster til en fildelingstjeneste. Den anden mistænkte angiveligt undertitlet en anden anime på kinesisk og brugte på samme måde en fildelingstjeneste, men rapporten nævnte ikke anime.
Den 16. februar 2017 anholdt Kyoto præfekturpoliti en 26-årig kinesisk mand anklaget for ulovligt at have undertitlet anime Ange Vierge på kinesisk og distribueret det via en fildelingssoftware. Politiet hævder, at manden er medlem af gruppen Jimaku Gumi ( sic ).
Den 22. april 2017 erklærede en dommer i Amsterdam , Holland , fansubtitling ulovlig. Den nederlandske domstol erklærede, at disse oversættelser svarer til producenterne og ingen andre. Hvis de ikke findes, kan de ikke oprettes af fans. Efter denne dom betragtes oprettelse af undertekster uden samtykke fra forfatteren til en audiovisuel produktion nu som en forbrydelse i Holland. Dette er den første dom i verden, der værdsætter undertekster som intellektuel ejendomsret, og som straffer med bøder og fængsel dem, der overtræder love om ophavsret.
Den 31. januar 2018 rapporterede Sankei West og Asahi Shimbun , at politiafdelinger fra Kyoto, Yamaguchi, Shizuoka, Mie og Shimane Prefectures i Japan sammen med Association of Copyright for Computer Software arresterede fire kinesiske statsborgere for ulovlig fansubbing af anime, manga og computerspil. De mistænkte, der er i alderen 23 til 28 år, er angiveligt en del af en oversættelsesgruppe, der distribuerede kinesisk-oversat manga, anime og andet materiale online. Titlerne omfattede Yuki Ochimura ni Ojō-sama! , Yu-Gi-Oh! ARC-V og Kimi ni Todoke . Association of Copyright for Computer Software rapporterede, at en af de mistænkte, en 23-årig kvindelig virksomhedsarbejder fra Niiza City i Saitama Prefecture, oversatte det 123. og sidste kapitel i mangaen Kimi ni Todoke. Politiet fra Kanagawa, Ishikawa, Gifu og Shiga Prefectures arbejdede også på sagen. Dette er den første kendte anholdelse vedrørende ulovlig mangaoversættelse i Japan.
Se også
Referencer
Yderligere læsning
- Condry, I. (2010). "Dark Energy: What Fansubs Reveal about the Copyright Wars" . Mekademi . 5 : 193–208. doi : 10.1353/mec.2010.0002 (inaktiv 31. maj 2021).CS1 -vedligeholdelse: DOI inaktiv fra maj 2021 ( link )
- Leonard, Sean. "Fejring af to årtiers ulovlig fremgang: Fan -distribution, Proselytization Commons og den eksplosive vækst i japansk animation" . UCLA Entertainment Law Review, forår 2005.
