Socialgrupper, gruppering af individer i kategorier ud fra forskelle i alment eftertragtede sociale kendetegn. I socialgruppeinddelinger afspejles den sociale differentiering som hierarkisk ordnede sociale lag. Det overordnede kriterium for den sociale lagdeling eller sociale stratifikation er forskelle i social status, der kan være baseret på fx erhvervsmæssig position, uddannelsesniveau, indkomst, formue, prestige eller livsstil. I den danske socialgruppeinddeling, udarbejdet 1965 i Socialforskningsinstituttet, er kriterierne den erhvervsmæssige position i bestemte kombinationer med uddannelsesniveau og antal underordnede eller ansatte. Inddelingen afgrænser fem socialgrupper: 1) akademikere, store selvstændige og topfunktionærer, 2) personer med mellemlang videregående uddannelse, større selvstændige og højere funktionærer, 3) mindre selvstændige og mellemfunktionærer, 4) underordnede funktionærer og faglærte arbejdere og 5) ikke-faglærte arbejdere. Denne inddeling har vist sig at være et eminent redskab til beskrivelse af social ulighed, men er kritiseret for sit svage teoretiske grundlag og deraf følgende manglende bidrag til forklaring af denne ulighed. Se også stratifikation.
Det sker
Ceuta
Den 8. juli 2026 fastslog Spaniens højesteret, at migranter, der kommer til de spanske enklaver Ceuta og Melilla ved at svømme, ikke får samme straksafvisning som migranter, der krydser den fysiske grænse. Det har bl.a. ført til, at titusindvis af migranter har forceret afspærringerne, primært ved at svømme.
Overshoot Day
Overshoot Day er den dag, hvor menneskeheden har opbrugt naturens ressourcer for året. I 2026 falder Jordens Overshoot Day den 30. juli. Danmarks Overshoot Day faldt allerede den 20. marts.
Solformørkelsen den 12. august 2026
Snart formørkes Solen med op til 88 %. Det vil være den kraftigste solformørkelse i Danmark indtil 2048.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.