Modena, italiensk by i den sydlige udkant af Posletten 36 km nordvest for Bologna; 185.700 indb. (2011). Den oprindelige, næsten femkantede fæstningsmur omkranser nu som boulevarder den gamle bykerne, der stadig har romernes hærvej Via Emilia som hovedgade og den fornemme romanske domkirke San Geminiano fra 1100-t. som centrum. Kirken påbegyndtes 1099 af Lanfrancus og er rigt smykket med skulpturer af bl.a. Wiligelmus; klokketårnet La Ghirlandina (fuldført 1319) er byens vartegn. Palazzo dei Musei fra 1700-t. rummer Esternes kunstsamling og berømte bibliotek. Kirkegården San Cataldo er et hovedværk af arkitekten Aldo Rossi. Byen er ærkebispesæde og har universitet, grdl. 1175. Den er et betydeligt handelscentrum for provinsens agerbrug og kvægavl; bolig- og industrikvartererne uden om den gamle by domineres af bilproduktion (Ferrari, Maserati), anden metalindustri samt forarbejdning af landbrugets produkter. Modena havde fra 1500-t. et betydeligt teaterliv, fx fik Orazio Vecchis madrigalkomedie L'Amfiparnasso premiere her i 1594.
Det sker
Kongerunde
Lørdag begynder den tredje kongerunde efter folketingsvalget i marts. Kongerunden er den proces, hvor partilederne anbefaler, hvem der skal lede forhandlingerne om en ny regering.
Pinse
Pinsen er en kristen højtid, der fejrer, at apostlene blev opfyldt af Helligånden og blev i stand til at fortælle om Jesus på alle sprog.
Vilhelm Hammershøi
Statens Museum for Kunst har fået doneret tre malerier af den internationalt anerkendte kunstner Vilhelm Hammershøi (1864-1916). Malerierne har tilhørt arkitekt Henning Larsen, der døde i 2013.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.