Constans var romersk kejser, yngste søn af Konstantin 1. den Store. Constans blev i 333 udråbt til medregent (cæsar) og blev suveræn kejser (augustus) efter faderens død i 337. Her fik han tildelt den centrale del af Romerriget med Italien, Illyrien og provinserne i Nordafrika, mens brødrene Konstantin 2. og Constantius 2. kom til at regere over henholdsvis de vestligste dele (Gallien, Spanien og Britannien) og den østlige del (Grækenland, Thrakien, de asiatiske provinser og Egypten). Efter at have besejret Konstantin 2. et slag ved Aquileia i 340 inddrog Constans hele den vestlige del af Romerriget under sit styre og styrkede nordgrænsen.
Constans førte en hård politik mod de to kirkelige retninger arianerne og donatisterne. Han endte med at blive upopulær i hæren og blev ryddet af vejen ved et kup.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.