Stodderkonge -Stodderkonge

En Stodderkonge (" tiggerkonge " eller "vagrant konge") var en embedsmand i Danmark og Norge i det 16. til 19. århundrede, der blev udnævnt til at føre tilsyn med tiggerne i en by- eller bykvarter. Kun tiggere med tiggingstilladelser fik lov til at tigge, og det var Stodderkonge's ansvar at sikre, at dem uden tilladelse blev jaget ud af byen eller placeret til at arbejde i fængslet .

Disse 'tiggerkonger' var undertiden upopulære, da tiggere blev betragtet som skrubber. Derudover var der eksempler på tiggerkonger, der sammen med den stærkeste af tiggerne i et område dannede et band, der holdt andre tiggere ude. Tiggerne i bandet betalte tiggerkongen deres indkomst til gengæld for ikke at blive udvist.

Tiggerkongens opgaver blev senere overført til selve politidepartementet , og tiggerkongens særlige funktion bortfaldt de fleste steder fra slutningen af ​​1700-tallet og fremover.

I nyere tid har ordet fået en ny betydning, idet blandt de danske vagabonds hvert år vælges en tiggerkonge i forbindelse med Egeskov- markedet. En af tiggerkongens pligter er at vedtage retfærdighed blandt vagabondene og bilægge tvister.

Referencer

eksterne links

• Stodderkonge- indgang i Ordbog Over Det Dansk Sprog [Ordbog over det danske sprog].